WIFT Danmark søger studerende til at drive vores sekretariat fra september 2022

WIFT Danmark er et medlemsbaseret netværk, der arbejder for ligestilling, lige muligheder og  repræsentation i den danske film- og tv-branche både foran og bag kameraet. Lige nu har vi  over 420 aktive medlemmer og modtager desuden støtte fra forskellige firmaer og fonde.

Vi leder efter en studerende, som kan drive vores sekretariat 15 timer om ugen. Stillingen inde bærer en kontorplads i kontorfællesskabet ’Over Broen’ på Christianshavn, hvor vi holder til sammen med andre, der arbejder med ligestilling og mangfoldighed.

Vi forestiller os, at du er i slutningen af din uddannelse inden for journalistik, kommunikation,  film og tv eller lignende. Det vigtigste er, at du er initiativrig, arbejder selvstændigt, er god til at  kommunikere og skabe engagement, har kendskab til sociale medier, samt at du interesserer  dig for ligestilling, politik og kommunikation.

Arbejdsopgaverne indebærer blandt andet:

  • Kommunikationsopgaver
    • Bidrage til at skabe kendskab til WIFT og vores arbejde både i branchen og i offentligheden – herunder varetagelse af WIFT’s tilstedeværelse på sociale medier
    • Skrive og udsende nyhedsbreve (4-6 årligt) til WIFT’s medlemmer
    • Løbende opdatere hjemmeside i samarbejde med webdesigner
  • Arrangementer
    • Planlægge samtalesaloner og andre mindre og større arrangementer i regi af  WIFT, ofte i samarbejde med eksterne partnere – herunder sørge for at invitere  medlemmer, markedsføre arrangementet på sociale medier og afvikle arrange mentet i samarbejde med bestyrelse
  • Løbende driftsopgaver
    • Medvirke til at sikre, at der er bilag for alle foreningens aktiviteter, og at foreningen har en sund økonomi i dialog med kasseren

Bestyrelsen i WIFT er en aktiv og arbejdende bestyrelse, som bidrager til alt fra praktisk til politisk arbejde. Vi har brug for en, som kan hjælpe os med at sikre den løbende drift af foreningen, styre planlægningen af arrangementer og bidrage til at sætte initiativer i gang (f.eks. skrive et debatindlæg eller sætte en samtalesalon op), når en vigtig WIFT-dagsorden kører.

Vi tilbyder et fleksibelt job med mulighed for i høj grad at tilrettelægge egen arbejdstid og på virke egne opgaver. Du får et bredt netværk i film- og tv-branchen og mulighed for at sætte dit  aftryk på WIFT’s arbejde. Lønnen er 150 kr. i timen. Forventet opstart omkring d. 1. september.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en mail til kasserer Pouline Middleton på pm@wift.nu og skriv lidt om dig selv og din motivation for at søge stillingen. Ansøgningsfrist mandag d. 8.  august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Pouline Middleton på tlf. 60191425.

Download jobopslaget (pdf)